Skydesportens dag 2023

Tag familien med til Skydesportens Dag!

Giv hele familien en udfordring med en sjov og anderledes oplevelse på skydebanen. Vi slår dørene op til Skydesportens Dag lørdag den 14. oktober fra kl. 10.00 til 15.00 – og du og din familie er inviteret!

Har du lyst til en spændende oplevelse, så mød op på foreningens baner, Ørndrupvej 53, 7960 Karby, til Skydesportens Dag. Alle kan være med, og både børnefamilier og bedsteforældre er velkomne.

Vi har planlagt en dag med interessante aktiviteter og udfordringer, hvor du har mulighed for at prøve at skyde med riffel, pistol samt airsoft.

Erfarne trænere guider dig igennem dagens udfordringer, og vi stiller selvfølgelig alt det nødvendige udstyr til rådighed. Husk blot at medbringe billed-id eller sygesikringsbevis i kombination med et andet id-kort.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Mathias på tlf. 23 84 83 96.
Du kan også læse mere om Skydesportens Dag her.

 

Vi glæder os til at se dig!